JEG BLEV ANBRAGT FORDI JEG IKKE KUNNE OPFØRE MIG ORDENTLIGT

Forskning i arbejdet med udsatte børn viser, at børnene ofte føler sig som ‘brikker i de voksnes spil’, og at de har meget lidt at skulle have sagt, og har meget lidt indflydelse på, hvad der sker med dem.
I udviklingen af Signs of Safety-tilgangen søger vi løbende at udvikle redskaber og konkrete ideer til at sikre en direkte, enkel og effektiv inddragelse af barnet fra såvel undersøgelsesfasen som til beslutninger og planlægning af tiltag og den efterfølgende løbende opfølgning.

Et centralt værktøj i arbejdet med inddragelse af barnet er processen ”Ord og Billeder”, som er udviklet af Susie Essex fra Bristol i England. Arbejdet med Ord og Billeder er en tilgang til at skabe en forklaring til barnet, herunder hjælpe de voksne til at finde ord for det, der er sket, og blive i stand til at tale om de ting, som det er svært at tale om på en måde, som barnet kan forstå.

Tilgangen benyttes såvel i arbejdet med sikkerhedsplaner omkring barnet, som fortsat er i hjemmet, som i forbindelse med anbringelsen af barnet uden for hjemmet. For at familien og dens netværk kan samarbejde om en sikkerheds- eller hjemgivelsesplan, må alle forstå de bekymringer, som skal løses, og samtidig være i stand til at tale om dem på en konstruktiv måde.

En del af processen med at udarbejde en sikkerheds- eller hjemgivelsesplan er, at give barnet en alderssvarende forklaring på, hvad der sker i familien, og hvad det er for nogle problemer, der gør det nødvendigt at ændre i barnets og familiens hverdag, for eksempel ændringer i familiens rutiner, og på hvorfor der kommer familie og venner i hjemmet og tager del i deres daglige liv, eller hvad grunden er til at barnet anbringes.

Børn der ikke får en sådan forståelig forklaring på, f.eks. hvorfor det anbringes, vil udvikle sin egen forklaring. For eksempel: ”Jeg blev anbragt, fordi jeg ikke kunne opføre mig ordentligt”. Det er en udbredt praksis, at forvaltningen i forbindelse med anbringelsen udarbejder en fortælling, hvor dette søges forklaret. Ofte forklares baggrunden for anbringelsen alene af de professionelle og i et sprog og en form, som forældrene er uenig i, hvorfor forældrene vil modargumentere, herunder måske give forvaltningen skylden for anbringelsen – og en strid om retten til at definere sandheden er i gang. Alt for ofte lider anbragte børn under sådanne modstridende forklaringer, herunder konflikter, som i sidste ende står i vejen for, at barnet kan give sig hen i skolegang og i at tage imod hjælp og omsorg fra f.eks. plejefamilien.

I arbejdet med Ord og Billeder er det således vigtigt, at forklaringen udvikles i et tæt samarbejde med forældrene og familiens netværk, og at forældrene er tilfredse med forklaringen, før barnet bliver præsenteret for den. At inddrage forældrene i at orientere barnet er afgørende, fordi det er vores erfaring, at barnet allerhelst vil have forklaringen fra sine forældre. Såfremt de professionelle udvikler en forklaring til barnet, uden at gøre det i samarbejde med forældrene, vil der også være en stor risiko for, at forældrene eller andre i familien afviser forklaringen. Da det er familiens historie, er det vigtigt, at de ejer historien, og er tilfredse med den, før den præsenteres for børnene.

Forklaringen i sig selv er vigtig, men hovedformålet er at hjælpe alle i familien til at kunne tale åbent om de vanskeligheder, der skal løses, hvilket i sidste ende vil medvirke til at skabe en mere varig sikkerhed for barnet. I takt med, at historien udvikles sammen med familien, er det vigtigt at sikre, at den inkluderer de professionelles perspektiver på bekymringerne og deres alvor. Måden der tales om vanskelighederne, skal give mening for barnet, og skal vise barnet, at de voksne tager det, som barnet siger og oplever, alvorligt. Vi ønsker således, at barnet oplever, at der er en sammenhængende fortælling om de svære ting, der sker i barnets liv.

Ord og Billede-fortællingen har denne overordnede struktur:
1) Livet i familien før bekymringerne
2) Beskrivelse af bekymringerne for barnet og
3) Hvad de voksne har besluttet skal ske, beskrevet i en serie af billeder.

Beskrivelsen af livet i familien før bekymringerne har til formål at hjælpe barnet med at få indblik i det gode, som forældrene har ønsket for barnet. Jeg tror, at alle børn har brug for at vide, at de er født i kærlighed. En kort indledning til en Ord og Billede forklaring til barnet kunne typisk lyde: ”Mens mor var gravid, glædede hun sig meget til, at Katrine skulle komme, og lang tid før hun blev født, havde mor indrettet Katrines værelse og besluttet, hvad hun skulle hedde. Tiden efter, at Katrine blev født, var den bedste tid i mors liv (dette baseret på mors ord). Katrine elskede, når mor sang for hende, og tog hende med ned til søen for at fodre ænderne”.

Den senere beskrivelse af bekymringerne kunne lyde:
”Da Katrine var 5 år gammel, fik mor det mere og mere svært. Hun var tit rigtig ked af det, og nogle gange så meget, at hun ikke kunne stå op og tage sig af Katrine. Flere gange blev mor nødt til at komme på hospitalet for at lægerne kunne passe på hende, og flere gange måtte Katrine bo hos mormor og morfar, som passede på hende (dette baseret på familiens ord).

Hvad de voksne har besluttet skal ske:
”Mens Katrine bor hos plejemor Hanne og plejefar Keld, får mor hjælp af lægen, når hun er rigtig ked af det. Samtidig gør mor, mormor og morfar alt, hvad de kan for at hjælpe Hanne og Keld med at passe på Katrine.”

Det er vores erfaring, at denne proces har en stor indvirkning på forældrenes forståelse af problemerne og af forvaltningens bekymringer for barnet. Vi oplever ofte, at forældre giver udtryk for dette, og på forskellige måder fortæller os, at det først er nu, at de forstår, hvorfor forvaltningen er bekymret for deres barn. Det er ligeledes vores erfaring, at forklaringen har stor betydning for netværkets forståelse af situationen, og af hvorfor forvaltningen er involveret i familien. Vi hører ofte, at vigtige personer i en families netværk giver udtryk for, at de længe har vidst, at forvaltningen var involveret, men at det først er nu, at de forstår, hvorfor forvaltningen er bekymret for barnet, og at det først er nu, at de kan tale med forældrene og hinanden om det.

Processen Ord og Billeder er således en meget struktureret tilgang til at skabe en forklaring til barnet med henblik på også at bryde tavsheden og de hemmeligheder, som ofte er til stede i familier med svigt og overgreb, og samtidig hjælpe de voksne, forældre, netværk og professionelle til at finde ord for det, der er sket. Det er samtidig en tilgang, der bidrager til, at de involverede bliver i stand til at tale om de ting, som det er svært at tale om på en måde, som heler familien, og som derfor også er familien til hjælp på lang sigt.

På vores hjemmeside kan man købe en DVD, hvor Andrew Turnell med danske undertekster illustrerer arbejdet med Ord og Billeder i form af konkrete cases: Læs mere her.