ETÅRIG UDDANNELSE i løsningsfokuseret samtale 2023

Henrik · marts 4, 2021

LEADING FROM ONE STEP BEHIND

•  Konstruktive samtaleredskaber som engagerer dig og dine klienter

•  Dialog som skaber håb og motivation 

•  Fokus på ressourcer og kompetencer

•  Struktureret arbejde med forandringsprocesser

•  Opmærksomhed på det som fungerer i dit arbejde 

•  Redskaber til at prioritere arbejdet og til at gøre dine samtaler og møder mere målrettede og strukturerede

•  Mere engageret og sjovere samarbejde

En ressourceorienteret og praksisnær uddannelse, som øger dit fokus på dine egne og dine klienters kompetencer. Uddannelsen giver dig konkrete og konstruktive redskaber til:


•  Arbejde med forandringsprocesser

• Samtaler, sparring, møder

• Udvikling af et engageret samarbejde med børn, unge, voksne og familier

•  Arbejde med udsatte børn, unge og deres familier 

•  Løbende evaluering af effekten af samarbejdet

•  Ledelse af grupper

•  Facilitering af netværksmøder 

•  Konfliktløsning

•  Projektledelse / – udvikling

•  Arbejde med egne faglige og personlige mål

•  Fordybelse i Løsningsfokuserede samtaler, Signs of Safety og Feedback Informed Treatment 

Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder med forandringsprocesser; behandlere, rådgivere, terapeuter, undervisere og projektledere inden for det sociale og sundhedsmæssige område, som arbejder med f.eks.børn og familier, misbrugsvanskeligheder, med ledige, i psykiatrien, eller med undervisning.

Deltagere på uddannelsen arbejder med rusmiddelbehandling, familiebehandling, sundhedsfremmende arbejde, coaching, afklaring, rehabilitering og undervisning. Forløbet er således en relevant efteruddannelse for socialrådgivere, socialformidlere, psykologer, læger, sygeplejersker, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre som arbejder med mennesker i en forandringsproces.

Uddannelsen er en grunduddannelse i løsningsfokuseret, systemisk samtale, men samtidig en mulighed for fordybelse i Signs of Safety-tilgangen og i Feedback Informed Treatment og Jeg Kan modellen. 


 

TEORI OG PRAKSIS – MED FOKUS PÅ DET SOM FUNGERER

Det er formålet med uddannelsen, at du opnår såvel teoretiske som praktiske forudsætninger for at arbejde løsningsfokuseret med dine klienter – herunder at du:

*    Tilegner dig grundlæggende forståelse for løsningsfokuseret og systemisk  tankegang

*    Opnår kompetencer til at arbejde med den løsningsfokuserede samtale

*    Får øget opmærksomhed på dine egne personlige og faglige ressourcer

*    Får inspiration til at implementere tilgangen i dit arbejde

ET RESPEKTFULDT OG ENGAGERENDE SAMARBEJDE 

Den løsningsfokuserede model er en ressource- og fremtidsorienteret tilgang til samtaler og forandringsprocesser, udviklet af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg fra Brief Family Therapy Center i Wisconsin, USA. De enkle og konstruktive terapeutiske principper bygger på de elementer af løsninger, som allerede er i klientens liv. I et respektfuldt samarbejde med klienten er dennes ressourcer, selvstændigt formulerede mål og evne til at udvikle egne, unikke løsninger i rådgivningens fokus. 


Den løsningsfokuserede model er velegnet til arbejde med både børn, unge, voksne, par og familier, hvor komplekse problemer vanskeliggør retning og udvikling i samarbejdet. Tilgangen er også velegnet til udvikling af et samarbejde med klienter, der er henvist, og som ikke umiddelbart kan se en mening med samarbejdet.

Løsningsfokuseret praksis er udviklet inden for rammerne af systemisk korttidsterapi med familier. I kraft af sin fleksibilitet er tilgangen siden blevet implementeret inden for en lang række områder som f.eks. socialt arbejde og sundhedsarbejde, arbejde med udsatte børn, unge og deres familier, børne- og voksenpsykiatri, misbrugsbehandling, personlig udvikling, undervisning, organisations- og lederudvikling m.m.

Foruden at give dig nogle konkrete redskaber til udvikling af at konstruktivt og respektfuldt samarbejde med dine klienter, er metoden en tilgang til at udvikle et meningsfuldt og engagerende samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere.

Den løsningsfokuserede samtale har fokus på:

•  Ressourcer frem for fejl og svagheder

•  Det, der fungerer, frem for det der er gået galt

•  Udvikling af den fremtid, som klienten ønsker at leve, frem for den fortid han ønsker at forlade 

•  Opstilling af konstruktive forandringsmål

•  Udvikling af et samarbejde, der er baseret på klientens egne idéer om vejen til den ønskede forandring

BREDDE OG DYBDE

Uddannelsen veksler mellem undervisning, metodetræning og sparring i forhold til, hvordan du kan anvende den løsningsfokuserede praksis i dit arbejde. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg med præsentation af de metodiske ideer og redskaber og metodetræningsøvelser, samt metodesupervision, baseret på videooptagelser af egne samtaler.


Undervisningen vil foregå på et hold med op til 10 deltagere og vil foregå  i Holte eller centralt i Århus.


Undervisningen varetages af Mette og Henrik Vesterhauge-Petersen SOLUTION. Vi er begge uddannede af den løsningsfokuserede tilgangs udviklere, Steve de Shazer og Insoo Kim Berg og har mere end 20 års erfaring med at undervise og supervisere i tilgangen. Samtidig er vi begge certificerede undervisere i Signs of Safety og Feedback Informed Treatment. 

Undervisningsprogrammet indeholder bl.a.:
– Den løsningsfokuserede tilgangs grundlæggende principper
– Samtalens struktur
– Forhandling af et fælles projekt / kontrakten for samarbejdet
– Arbejdet med klientens ønskede fremtid
– Identifikation af ressourcer og kompetencer, som giver håb
– Fastholdelse af udvikling mellem samtalerne
– Håndtering af kriser, tilbageskridt og modgang
– Klient- feedback – løbende evaluering af samarbejdet

 

Deltagerne på uddannelsen mødes i mindre studiegrupper mellem undervisningsgangene på holdet.

Uddannelsesforløbet afsluttes af med en individuel mundtlig eksamen af deltagere som har deltaget i min 80% af undervisningen. Eksaminationen baseres på en eksamensopgave, som består af en optagelse af en klientsamtale, en kollegial sparring eller ledelse af et møde. 

Tilmelding og pris

Prisen for deltagelse udgør kr. 26.000,- + moms. Uddannelsesgebyret opkræves ved tilmelding, men kan forhandles betalt i rater. Du må endvidere påregne ca. 1000,- kr. til køb af litteratur.

Det er en forudsætning for optagelse på uddannelsen, at du aktuelt arbejder med rådgivnings- og behandlingsarbejde, pædagogisk arbejde, undervisning eller ledelsesopgaver inden for det sociale eller sundhedsmæssige område. Tilmelding sker ved fremsendelse af vores tilmeldingsskema. Du er endelig optaget, når du har modtaget bekræftelse på din tilmelding samt

Sted: 

Århus – start d. 11.1.23

Holte – start d. 18.1.23

Vil du i gang allerede i år?  Du vil  i år kunne deltage i de 2-dages seminarer som indgår i uddannelsen, som som endnu ikke er afholdt – kontakt os for at høre mere.

 

About Instructor

Henrik

9 Kurser

Not Enrolled