Velkommen til kurset

I 1992 udgav Saleebey en samling artikler, hvori forfatterne forklarede, temmelig detaljeret, antagelserne og principperne ved styrkebaseret praksis i arbejdet med risikogrupper. Styrkeperspektivet hviler på følgende antagelser (Saleebey, 1992): Først og fremmest, på trods af livets problemer så besidder alle mennesker og omgivelser styrker, der kan bruges til at forbedre deres livskvalitet. Behandlere burde respektere disse styrker og egne løsningsstrategier, som klienten ønsker at følge. For det andet næres klientens motivation ved vedholdende at værdsætte de styrker, som klienten definerer. For det tredje, udforskningen af styrkerne kræver en samarbejdsproces mellem klient og medarbejder; ”ekspert” behandlere har ikke det sidste ord mht. hvad klienten behøver. For det fjerde, betyder fokusering på styrker at behandleren vender opmærksomheden væk fra fristelsen til at ”give offeret skylden” og hen imod opdagelsen af, hvordan det er lykkedes klienten at overleve selv de mest uvenlige omstændigheder. Og, for det femte, alle miljøer, selv de mest trøstesløse, indeholder ressourcer. 

Disse antagelser sker på grundlag af det post-strukturelle ønske, at socialarbejdere i hjælpeprocessen må respektere og engagere sig i klientens måde at se sig selv og sin verden på. Eller, med andre ord, styrkeperspektivet sikrer at klientens opfattelse skal tælle mere i hjælpeprocessen og videnskabelige etiketter og  teorier skal tælle mindre. Dette skifte hen imod en større respekt for en bestemt klients referenceramme er især vigtig i denne tid (for socialt arbejde), hvor der sker en øgning af forskelle blandt grupper.