Beskrivelse /

Coaching – En løsningsfokuseret tilgang beskriver en praksis, der hjælper mennesker med at skabe forandringer i deres liv på den hurtigste måde. Den grundlæggende antagelse er, at forandring skabes ved at opmuntre klienten til at beskrive sin ønskede fremtid – hvordan klientens liv vil se ud, hvis coachingen er til hjælp, samt gennem en detaljeret undersøgelse af de færdigheder og ressourcer, som klienten allerede besidder, der er til hjælp til at nå denne fremtid.

Bogen indeholder en konkret guide til såvel tilgangens tænkning som praksis, ligesom detaljerede eksempler og udskrifter af samtaler illustrerer:

• Arbejdet med at identificere klientens ressourcer i stedet for at analysere fejl og problemer

• Udvikling og beskrivelse af klientens ønskede fremtid

• Undersøgelse af det, der bidrager til den ønskede fremtid

• Det at møde klienten som eksperten på alle aspekter af sit liv

De praktiske instruktioner inkluderer opsummeringer og øvelser, som coachen kan anvende til udvikling af sin egen praksis. Bogen er relevant for såvel nye som erfarne coaches, ligesom den vil være til inspiration for terapeuter, der ønsker at udvide deres praksis med nye ideer.

Chris Iveson, Evan George og Harvey Ratner er grundlæggere af BRIEF i London, et center for coaching, terapi og uddannelse, der i 30 år har uddannet andre i den løsningsfokuserede praksis.

COACHING – EN LØSNINGSFOKUSERET TILGANG Iveson, George & Ratner

kr.250.00

-
+