Beskrivelse /

Feedback Informed Treatment er en evidensbaseret praksis, baseret på, hvad forskningen peger på vil øge sandsynligheden for, at et samarbejde med en klient ender med at være til hjælp. To faktorer har afgørende betydning for dette: Dels at klient oplever en god samarbejds-alliance til de professionelle, herunder føler sig hørt og inddraget i samarbejdet, og dels at indsatsen tidligt er klient til hjælp og skaber de nødvendige forandringer.

FIT har således to overordnede formål:

  1. At skabe og fastholde klient engagement og deltagelse i samarbejdet, samt tidligt at identificere klienter, hvor samarbejdet ikke gør en forskel.

  2. Sammen med klient sikre at indsatsen justeres, sådan at klient i sidste ende får den hjælp, han / hun har brug for.

Evidensstudier af arbejdet med FIT har fundet, at tilgangen øger antallet af klienter, der oplever at have fået den hjælp, som de havde brug for, med 65%, ligesom tilgangen genengagerer klienten i et sådant omfang, at drop out reduceres med 50%.

Arbejdet med FIT tager udgangspunkt i to skemaer:

ORS-skemaet benyttes til regelmæssigt at evaluere, om klienten oplever samarbejdet til hjælp.

SRS-skemaet anvendes af den professionelle til løbende at afstemme, om klienten oplever at blive hørt og inddraget i samarbejdet.

Fælles for begge skemaer er, at det tager kort tid at udfylde og administrere dem. Skemaerne er på den ene side et enkelt dokumentationsværktøj og på den anden side et engagerende redskab til dialog. Centralt i processen er udviklingen af en ”feedback-kultur”, der indebærer, at klienten oplever tryghed i forhold til at give den professionelle løbende feedback, og at de professionelle anvender denne feedback til at tilpasse samarbejdet med klienten.

På kurset vil deltagerne få en introduktion til FIT-tilgangens forskningsmæssige grundlag, samt det praktiske arbejde med ORS / SRS-skemaerne, herunder præsentation og administration af skemaerne.

Temaer på kurset:

  • Hvad forskningen siger om de virksomme ingredienser i en indsats, der lykkes.

  • Præsentation af ORS og SRS-skemaerne; introduktion af skemaerne og organisering af arbejdet med klienten, baseret på dennes score.

  • Den evaluerende kultur – om evaluering som redskab til løbende tilpasning af indsatsen til klienten. Brug af evaluering til at sikre, at klienten får den hjælp, som han / hun har brug for:

  • Identifikation af klienter, der ikke profiterer af samarbejdet.

  • Redskaber til at “gøre noget andet”, når samarbejdet med klienten ikke er til hjælp.

  • Fleksibel organisering af indsatsen, som inddrager teamets forskellige metodiske tilgange, ressourcer og erfaringer.

Programmet på kurset vil veksle mellem oplæg, videocases og metodetræningsøvelser.

På kurset formidles tillige ideer til organisering af arbejdet i institutioner, der ønsker at integrere klientens feedback i forbindelse med netværksmøder, gruppesamtaler, behandlingsplaner og kvalitetssikring.

Som kursist vil du lære:

  • De væsentligste faktorer, som forskningen peger på, kan forudsige effekt af en indsats.

  • Redskaber til, gennem løbende feedback, at øge familiens samarbejde og engagement.

  • Praktisk administration af evalueringsskemaerne ORS og SRS.

  • Integration af FIT-principper på sagskonferencer og netværksmøder.

  • Identifikation af sager, hvor samarbejdet ikke er til hjælp, samt ideer til organisering af indsatsen, så flere børn og familier få den hjælp, som de har brug for.

Underviser: Henrik Vesterhauge-Petersen, ICCE-certificeret underviser i Feedback Informed Treatment, SOLUTION og medoversætter af ‘Feedback Informed Treatment – Danske manualer’.

Sted: København eller virtuelt den 16. – 17.11.23

Pris kr. 3000,- + moms

Undervisning i Feedback Informed Treatment kan tillige rekvireres af kommuner ved Seminarer.dk.

Disse kurser afholdes, i forbindelse med kurser i inddragende netværksmøder og valg af indsats, som en del af Socialstyrelsens Børnekatalog.

FEEDBACK INFORMED TREATMENT WORKSHOP MED HENRIK VESTERHAUGE-PETERSEN

kr.3,000.00

-
+