Diskussioner – ARBEJDET MED BØRN OG UNGE – Solution Focus

Shopping Cart

Ingen varer i kurven.

Log ind

Kurser
Shop
Supervision

Referencer
Blog
Om os

Kurser
Grupper
Fora

Shopping Cart

Ingen varer i kurven.

Search for:

Kurser
Shop
Blog
Referencer
Om os

Log ind

Search for:

ARBEJDET MED BØRN OG UNGE

Public School

Public School

Active a year ago

Tips og ideer til udvikling af engageret samarbejde med børn og unge

Public School

Teacher:

Organized by

Group Description

Tips og ideer til udvikling af engageret samarbejde med børn og unge

Leave Group

Are you sure you want to leave ?

Cancel Confirm

Medlemmer
1
Billeder
Dokumenter
Diskussioner

Alle diskussioner
Sorry, there were no discussions found.

You must be logged in to create new discussions.

SOLUTION

LØSNINGSFOKUSERET PRAKSIS SIDEN 1999

Åbne og interne kurser og supervision i Løsningsfokuseret samtale, Feedback Informed Treatment og Signs of Safety.

KONTAKT

Pile Alle 6, 2840 Holte
solution@solutionfocus.dk

Mette Vesterhauge Petersen /
+45 6021 5953

Henrik Vesterhauge Petersen /
+45 2383 7557

KONTAKT OS

Please do not fill in this field.

Ophavsret © 2023. Solution. Alle rettigheder forbeholdes.

ARBEJDET MED BØRN OG UNGE

Forum Description

Tips og ideer til udvikling af engageret samarbejde med børn og unge De fleste overraskes over, hvordan mindre børn er i stand til at svare på løsningsfokuserede spørgsmål. For det meste vil terapeuten dog foretrække at arbejde med forældrene frem for deres barn, da der altid er en chance for, at barnet, ved at blive henvist til individuelt arbejde, vil tage en uheldig etiket på sig eller blive antaget som problematisk. Sådanne antagelser kan få store konsekvenser for et barns liv, ligesom forandringer synes mere varige, når det er forældrene, som får æren for dem, frem for terapeuten. Hvis et barn skal involveres i arbejdet, skal han eller hun have nået den alder, hvor det kan skelne og benævne forskelle, typisk fra treårsalderen, hvor det er i stand til at stable klodser i arbejdet med en simpel skala. Den væsentligste forskel i arbejdet med børn, og dette er fælles for alle terapeutiske tilgange, er, at sproget skal tilpasses – barnet skal kunne forstå og være i stand til at svare på spørgsmålene. Jo yngre barnet er, jo mindre abstrakte skal spørgsmålene være og fokus måske mere være på den konkrete fortid frem for den forestillede fremtid. Ord kan suppleres med materialer og leg (Berg og Steiner 2003). En femårig vil almindeligvis være glad for at vise “god opførsel” i skolen, især hvis andre i samtalen deltager, og hvor han viser, at han først kan sidde stille, bagefter stille rejse sig og gå langsomt. Han har måske aldrig gjort det før, men vil meget sandsynligt gøre det dagen efter sådan en demonstration. En sådan femårig sagde, at for at være gladere i skolen ville han ikke skulle løbe rundt i klassen. Til spørgsmålet, hvad han skulle gøre i stedet, svarede han “Gå.” “Er du god til at gå?”, spurgte terapeuten, hvortil drengen svarede “Ja!” “Godt,” sagde terapeuten, “Vis mig hvordan,” og hermed gik drengen en langsom og kontrolleret runde i terapeutens kontor, mens han viste terapeuten og sin mor sin evne til dette. Senere i sessionen deltog han i et rollespil med terapeuten, hvor drengen tog lærerens rolle, og terapeuten tog drengens, hvorefter drengen kunne “lære” terapeuten, hvad som krævedes af ham som barn! I en anden sag var en tavs fireårig i stand til at illustrere sin oplevelse af graden af sikkerhed ved at vælge et plastikdyr på en række af ti. Efterfølgende brugte hun piberenser-dukker til at udtrykke, at det var en blanding af hendes mors nærvær og hendes fars opmærksomhed på hendes bror (som havde voldtaget hende), som gjorde, at hun følte sig i sikkerhed. Efter at have været hjulpet til at kommunikere på denne måde begyndte hun at tale igen. I en tredje sag nød en meget aktiv dreng at sammenligne sine mål og fremskridt med skateboardmanøvrer. Såvel hans skateboardfærdigheder og hans adfærd forbedredes. Bortset fra sproget er den mest åbenbare forskel i samarbejdet med mindre børn arbejdet med deres ønskede fremtid. Denne vil ofte i stort omfang være defineret af forældrene, men barnet kan inkluderes i processen gennem spørgsmål som: “Kunne du tænke dig at være gladere / få det bedre med din bror / opføre dig bedre i skolen?” etc. Dette er eksempler på “lukkede” spørgsmål, som kan svares med et enkelt ord (som at spørge et barn om det tv-program, det bedst kan lide), og er derfor nemmere for børn at svare på og giver dem muligheden for at kunne “svare rigtigt”. Terapeuten kan efterfølgende skifte til “åbne” spørgsmål, som får barnet mere på arbejde, før det svarer: “OK, så lad os forestille os, at du i morgen er gladere i skolen, hvordan vil din lærer vide, at du er gladere, når du kommer ind i klassen? Hvad vil hun se dig gøre?”