Referencer

Solutions et-årige uddannelse i systemiske og løsningsfokuserede samtaler har åbnet en verden af muligheder for mig, både ift. til mit tidligere arbejde som selvstændig konsulent og i mit nuværende job som centerleder. Uddannelsen giver en grundig indføring i både teori og metode – begge dele synes enkle, men kræver at man som kursist involverer sig og arbejder med egne og andres videooptagelser – og især sine egne forudantagelser! Jeg bruger metoden næsten dagligt, og jeg kan konstatere, at den er med til at give andre og bedre resultater i mange forskellige former for samarbejde. Underviserne på kurset er kompetente, og de er i sig selv de bedste ambassadører for den løsningsfokuserede metode. Desuden har jeg fået stort udbytte af at deltage på kurset med mange forskellige fagpersoner, og ikke mindst har seminarerne med udenlandske fagfolk været meget givende. Jeg kan på det varmeste anbefale uddannelsen til alle ansatte i undervisnings-, social- og sundhedssektoren.

Charlotte Aagaard

Centerchef, Center for Særlig Social Indsats, Helsingør

Det at lære den løsningsfokuserede metode at kende, har haft stor betydning for såvel mit arbejdsliv, som mit private liv. Jeg er uddannet ergoterapeut, og min oplevelse da jeg blev introduceret til metoden første gang i september 2007 var, at det var ”brikken der manglede” i forhold til at arbejde med borgerens målsætning, noget jeg havde kæmpet med i en del år. Med den løsningsfokuserede metode fandt jeg præcis det redskab jeg havde søgt, der kunne sætte borgeren bag rettet og bestemme vejen, og som fritog mig fra ekspertrollen. Men det var ikke metoden alene der gjorde det. Mødet med Mette og Henrik, som på en yderst troværdig måde introducerede alle metodens finesser og begreber ved at være gennemførte rollemodeller, har inspireret og motiveret mig utroligt meget til at arbejde hårdt for at få indarbejdet metoden mest og bedst muligt. Med øvelser, optagelser fra deres eget arbejde, og supervision ud fra hvad deltageren bringer med sig af erfaring, er undervisningen både kompetent, levende, afvekslende og inspirerende.

Sheila Eva Skov

projekt- og teamleder, Sundhedssekretariatet, Vordingborg kommune

Solution har været en konstruktiv og engageret samarbejdspartner gennem 4 års kommunalt udviklingsarbejde. Solution har gennem en fleksibel og imødekommende undervisningsform, med stor succes formået at implementere det ’Løsningsfokuserede’ tankegods og de løsningsfokuserede værktøjer indenfor et af de mest sammensatte og komplekse sociale fagområder. Solutionen har således medvirket til, at der gennem udviklingsperioden er blevet skabt nye værdier og indført nye metoder indenfor et fagområde, hvor mere end 40 institutioner og hen ved 400 medarbejdere arbejder for at skabe øget livskvalitet og socialt medborgerskab for psykisk syge, misbrugere og hjemløse i København.

Jesper Blådal-Hansen

Projektleder, Socialforvaltningen|Københavns Kommune

Vi har i Sundhedssekretariatet i Vordingborg Kommune ved flere lejligheder benyttet os af undervisning og supervision fra Solution. Vi har været meget tilfredse med vores samarbejde med Henrik og Mette Vesterhauge-Petersen, som med høj professionalisme og stort engagement har indført vores medarbejdere i den løsningsfokuserede verden. Mødet med den løsningfokuserede metode har været et vendepunkt for hele organisationen, som vi idag ikke ville være foruden! Solution har guidet og inspireret os på en række forskellige sundhedsfaglige områder fra overvægtsbehandling til alkoholsamtaler. De har hver gang formået at tilpasse undervisning og supervision til den konkrete kontekst. Solution har gennem alle vores samarbejder været særdeles velforberedte og udvist stor omhu mht. afstemning af forventninger til ydelsen. Det har betydet, at vi hver gang har oplevet at “få fuld valuta for pengene”. Ikke bare her og nu men som en langsigtet og meget brugbar investering

Dorrit Guttman

Sundhedschef, Vordingborg kommune

Tak for et langt og rigtigt spændende undervisningsforløb i løsningsfokuseret terapi, Signs of Safety og Client Directed Outcone Informed Treatment, hvor det har været givende at have den samme underviser og hele den samlede personalegruppe på et forløb. Du har en god energi og tilgang til undervisningen, der understøttes af din meget grundige viden om tingene som du underviser i. Vores medarbejdere har følt sig mødt og løftet – tak for det!!!

Tina Persson

Leder af Forebyggelsescenteret, Lyngby Taarbæk Kommune

På Solutions etårige uddannelse i den løsningsfokuserede metode er der en god balance mellem teori og praksis, ved at teorien omsættes til praksis ved hjælp af øvelser, som gør metoderne meget brugbare i praksis. Jeg synes rigtig godt om jeres anerkendende og respektfulde tilgang til kursusdeltagerne. Det er meget brugbart at I bruger eksempler fra vores praksis, så undervisningen bliver lettere forståelig. Jeg synes godt om at I i jeres undervisning også bruger eksempler fra jeres samtaler med klienter. Jeg synes det er med til at synliggøre betydningen af detaljerne i metoden. I mit arbejde føler flere familier sig bedre hjulpet. Jeg har fået mere fokus på det som virker i familierne og dermed mere fokus på ressourcerne, frem for begrænsningerne der er i familien. Jeg er blevet bedre til at spørge ind til de små detaljer og tilgangen til familierne er mere anerkendende.

Hanne Mølholm

Ledende sundhedsplejerske, Greve kommune

1 2 3